Der er ikke meget, der slår en rygende varm kop friskbrygget kaffe. En kaffemaskine med termokande kan være løsningen på mange kaffeproblemer for alle kaffeelskere.

Vi fortæller om fordelene, og hvordan den vil gøre din hverdag lettere.

1. Du kan tage kaffen med på farten

En stor fordel ved termokanden er, at du kan tage kaffen med dig fra køkkenet. Drikker du kaffe i haven eller på altanen? Med en termokande behøver du ikke at løbe ind og ud for at få fyldt op og kan nyde din kaffe og dine gæster i fred og ro.

I modsætning til en almindelig termokande behøver du ikke at bekymre dig om at spilde.

2. Du undgår den bitre smag, der opstår efter nogle timer på varmepladen

Hvis du plejer at fylde din kop op med nogle timers mellemrum, har du sikkert bemærket, at kaffen smager mærkeligt efter et stykke tid på varmepladen. Det skyldes, at varmen danner garvesyre i glaskanden, som får kaffen til at smage bittert. Det slipper du for med en termokande, så kaffen er altid god, uanset hvornår du får lyst til den.

3. Mindre kaffebrygning

Da kaffen bliver ved med at være frisk i termokanden, slipper du for at brygge ny kaffe så tit, som du plejer. Det sparer både tid og penge. Mange termokander er også større og rummer mere kaffe end glaskander, så en kande kaffe holder længere.

Hvem vil have glæde af en kaffemaskine med termokande?

Der er mange fordele ved en kaffemaskine med termokande, men der er nogle personer og situationer, den passer særlig godt til.

  • På en arbejdsplads med flere kaffedrikkere – i personalekøkkener på arbejdspladser er kaffemaskinen ofte meget vigtig. Med en termokande er der altid frisk og god kaffe til alle medarbejdere – ikke kun til dem, der kommer først til mølle.

  • Hvis du drikker flere kopper om dagen – Måske arbejder du hjemme, måske er du pensionist, eller måske elsker du at få flere kopper kaffe, når du har fri?  Med en termokande kan du sætte en kande over om morgenen og fylde koppen, når du får lyst til endnu en – og den er præcis lige så god som den første.

  • Hvis du foretrækker at drikke kaffe på terrassen – Hvis du har en have, terrasse eller altan, er det sikkert ofte der, du har gæster og drikker kaffe i sommerhalvåret. Så er det praktisk med en kaffemaskine med termokande.

  • Hvis du driver et hotel, en B&B eller et andet overnatningssted – Ligesom på arbejdspladsen er kaffe en vigtig del af morgenmaden på et hotel og i en B&B. Giv gæsterne en oplevelse ud over det sædvanlige med en kaffemaskine med termokande.

Flere artikler om køkkenmaskiner