Har du for længst mistet overblikket over indholdet i dit køleskab og din fryser? Er du ofte nødt til at smide mad ud, der har stået for længe i køleskabet, eller som har fået frostskader i fryseren? Med et smart køleskab, en smart fryser og vores nyttige madtips kan du undgå unødvendigt madspild – og spare penge!
Nutidens smarte køleskabe og frysere passer bedre på vores mad, og hvis vi bare bruger lidt mere tid på smart planlægning, kan vi få maden til at holde længere. Ifølge Miljøstyrelsen tegner madspild – dvs. den mad, vi smider ud, fordi vi ikke når at bruge den, eller fordi den på anden måde er blevet dårlig – sig for 20-25 % af vores samlede klimapåvirkning. Fødevarestyrelsen oplyser i sin publikation ”Food waste prevention in Denmark” fra 2017, at de danske husholdninger smider 260.000 tons fuldt spiselig mad ud hvert år.
• TIDSMANGEL. Vi bruger ikke tid på at planlægge vores madlavning ordentligt, og vi har ikke overblik over, hvad vi allerede har derhjemme. Det fører ofte til spontane småkøb i butikken, som gør det svært at have overblik.
• VI KØBER FOR MEGET. Da vi ikke engagerer os i mad og sjældent planlægger, hvad vi vil købe, kommer vi ofte til at købe mere mad, end vi har brug for. Mad, der bliver liggende i køleskabet, og som vi aldrig når at tilberede, før den er blevet dårlig.
• MISFORSTÅELSER. Vi følger slavisk holdbarhedsdatoen og kasserer ofte mad, der ikke fejler noget – helt unødvendigt.
• UDSMIDNINGSIVER. Vi er blevet dårligere til at tømme emballage og udnytte al maden. Så i stedet smider vi emballage med madrester væk, og masser af god mad ryger ud i farten, når vi rydder op i køleskabet. (Hvor vi mangler overblik, fordi vi ikke har en plan.)
PLANLÆG MERE. Du når langt ved at engagere dig i maden og planlægge lidt bedre, f.eks. ved at lave en klassisk ugemenu. Hvis du ved, hvad familien skal spise hver dag, er det lettere kun at købe det, du faktisk har brug for. Gør det til en vane at spise det, der holder sig dårligst, først på ugen, og måske gemme de middage, du kan tage op af fryseren, f.eks. fiskepinde eller frosne frikadeller, til lidt senere på ugen.
OPBEVAR BEDRE. Nogle fødevarer bliver dårlige alene på grund af den måde, vi opbevarer dem på. Sørg for, at køleskabet er rigtig koldt, helst 4-5 grader. Moderne køleskabe har forskellige zoner, du kan udnytte, f.eks. nulzonen, som er en koldere zone, hvor kød og fisk holder sig bedst. Grøntsager opbevares bedst i skuffen nederst i køleskabet, fordi den ofte har fugtighedsregulering. Nogle køleskabe er også udstyret med en Super Cool-funktion, som sikrer hurtig nedkøling – det er perfekt, når du har købt stort ind og lige har fyldt køleskabet op med nye ferskvarer.
Banan, ananas og avocado trives ikke i køleskabet. De kan få frostskader og miste smagen. Hvis du i stedet lægger dem i en skål på køkkenbordet, smager de bedre, og du undgår at smide mad ud, der er ødelagt af kulde. Og hvis der er plads til mere i skålen, kan du også lægge dine tomater, løg og citrusfrugter dér. De udvikler sig bedst ved stuetemperatur, men kan også opbevares i køleskabet.
FORLÆNG MADENS HOLDBARHED. Mejeriprodukter som mælk, fløde og yoghurt holder sig bedst i køleskabet, men de holder sig endnu bedre, hvis de hurtigt stilles tilbage i køleskabet i stedet for at blive stående på spisebordet. Så måske er det på tide at finde den gamle flødekande til kaffe frem igen? Olie bliver hurtigere harsk, hvis den udsættes for varme, og den opbevares bedst i et mørkt skab. Nødder kan også blive harske, hvis de udsættes for unødvendig varme. Så hvorfor ikke lægge dine mandler og græskarkerner i køleskabet?
VÆR SMART, OG UDNYT RESTER. Grøntsager og frugt, der ser lidt rynkede ud, er ikke dårlige og kan sagtens bruges i madlavningen. Har du små grøntsagsstykker tilbage fra gryderetten? Kom dem i en suppe, og blend suppen, når den er færdig. Den kan i øvrigt også fryses! Har du frugt tilovers? Pift din smoothie op med dem, eller skær dem i tern til en frugtsalat. De kedelige cherrytomater i bunden af bakken kan skæres i halve og bruges i din morgenmadsomelet!
Ligger der en gammel overmoden banan på køkkenbordet, som ingen vil have? Skær den i stykker, læg stykkerne i en pose, og frys dem. Næste gang du vil lave en hurtig smoothie, tager du bare bananskiverne ud og blender dem!
FRYS MAD SOM EN PROFESSIONEL. I fryseren holder maden bedre, fordi der ikke er nogen bakterievækst. Men nogle fødevarer kan miste smag. Derfor er det ekstra vigtigt at lade maden køle ordentligt ned, før du lægger den i fryseren! Hvorfor? Hvis du lægger mad, der stadig er lidt varm, i fryseren, tager det meget længere tid at fryse den, og der dannes krystaller i maden. Hurtig indfrysning er altid vigtig, især hvis du fryser vildt eller kød. Ved langsom indfrysning dannes der iskrystaller, som ødelægger madens cellestruktur, tekstur og konsistens, så den bliver vanskelig at tilberede.
Mad med et højt fedtindhold er mindre modstandsdygtig over for frysning, fordi fedtet risikerer at blive harsk.
• Fed fisk + fedt kød = 6 måneder i fryseren.
• Magert kød + mager fisk = 12 måneder.
• Kager, tærter og boller med fedt i = 3 måneder.
• Brød = 12 måneder.
• Bær, frugt og grøntsager = 12 måneder.
EMBALLÉR RIGTIGT. Jo mere omhyggeligt du emballerer den mad, der skal fryses, jo bedre! Prøv lynlåsposer. Det er også en god idé at bruge vakuumposer, for det giver samtidig mere plads i fryseren. Brug en god tusch, og skriv indhold og dato på posen, så du ved, hvor gammel den er.
Når du laver pizza derhjemme, kan du benytte lejligheden til at lave en ekstra portion pizzadej. Rul dejen ud, og frys den ned i passende portioner. Det er så nemt bare at tage en pizzabund ud af fryseren, når du har brug for det!
UNDGÅ AFRIMNING. Nutidens smarte køleskabe har automatisk afrimning, mens frysere som regel skal afrimes. Der dannes rim, når fugtig luft kommer i kontakt med en koldere overflade. Ved automatisk afrimning cirkulerer der nedkølet luft i skabet, så du slipper for at afrime. Så det gælder om at holde både køleskab og fryser lukket så meget som muligt og undgå at lukke varm luft ind i skabene – på den måde bruges der også mindre energi. Og du får friskere madvarer, der holder længere. Hvis du er nødt til at afrime fryseren, kan du benytte lejligheden til at finde ud af, hvad der ligger i fryseren, og få brugt det, der er ældst.
OPTIMÉR FRYSEREN. Et andet smart tip er at samle forskellige typer mad i forskellige kurve/skuffer i fryseren. F.eks. brød og bagværk i én skuffe, grøntsager og frugt i anden, is og kager i en tredje osv. Det gør det lettere at få et overblik, når du leder efter noget, du hurtigt kan tilberede. Gør en dag om ugen til en "frysemadsdag", så du får brugt det, du har i fryseren.
LAVT ENERGIFORBRUG = GODT MILJØVALG. I dag er køleskabe og frysere bedre isoleret end tidligere og derfor mere energieffektive. Det, der kræver mest energi, er nedkøling af luften, når døren har været åben. De fleste har energiklasse A+, og forskellen i energibesparelse mellem A+ og A++ er mindre end 69 kr. om året.
Nogle smarte køleskabe og frysere er udstyret med en ekstra energibesparende funktion, Eco-Energy. Du kan f.eks. vælge denne funktion, når du skal på en længere ferie – så er dine skabe ekstra energibesparende.
