Dækket middagsbord.

Mangler du inspiration til en lækker middag til din hjemmedate? Hvorfor ikke udnytte din mikroovn lidt mere og overraske din date med en treretters festmiddag? Vi giver tips om opskrifter til middag i mikroovnen.

Når vi bruger mere tid derhjemme, gælder det om at være lidt opfindsom og ikke hænge fast i gamle vaner. Og for din egen skyld kunne det måske være spændende at teste dine køkkenhjælpere maksimalt? Vi har sammensat en treretters middag, du kan lave i din mikroovn!

Opskrifter: Middag i mikroovnen

Hvad med bagte kartofler, cremet suppe med serranochips og chokoladekage til dessert? En perfekt middag til at forkæle familie og venner med – og samtidig lærer du at eksperimentere med alt det, mikroovnen kan. Tjek vores opskrifter til middag i mikroovnen herunder!

Forret: Bagte kartofler i mikroovn

Klassiske bagte kartofler med valgfri dip går man aldrig fejl af. Men i stedet for at varme ovnen op og bage kartoflerne i en evighed, kan du lade mikroovnen bage dem meget hurtigere!

Bakpotatis I Mikron

Du skal bruge:
4 bagekartofler (a ca. 250 g)
Dild
Citron
Valgfri dip, du har købt færdig. For eksempel skaldyrssalat, tunsalat eller hvorfor ikke en god dip med kylling og gul karry?

Sådan gør du:
• Skyl kartoflerne, og prik huller i dem.
• Bag dem i mikroovnen ved fuld effekt (maks. 800 W) i ca. 14-16 minutter.
• Tag kartoflerne ud, når tiden er gået. Skær et kryds i dem med en skarp kniv, og luk dem op. Tilsæt en klat smør eller en god, valgfri dip.
• Klip lidt dild over, og pynt med en tynd citronskive.

Hovedret: Cremet jordskokkesuppe med serranochips

Selvfølgelig kan man lave en rigtig lækker og cremet suppe i sin mikroovn. Til denne suppe kan du stege et par skiver serranoskinke i din mikroovn, til de er varme og sprøde – det er perfekt med lidt sprødt til den cremede suppe.

Soppa I Mikron

Du skal bruge:
250 g jordskokker, helst skåret i stykker
1 dl fløde
1 dl mælk
lidt bouillon, ca. 0,5 dl

Sådan gør du:
• Kom alle ingredienserne i en skål, der tåler mikroovn.
• Varm suppen i 15 minutter ved lidt lavere effekt.
• Kig til suppen efter ca. 10 minutter.
• Når den ser ud til at være færdig, og jordskokkerne er møre, kan du blende den jævn, enten med en stavblender eller i en blender.
• Smag til med salt eller krydderier efter eget valg.

Serranochips:
• Læg skinkeskiverne ud på et fad, der tåler mikroovn, og varm dem ved høj effekt i ca. 2 minutter.
• Top suppen med serranochipsene.

Dessert: Mug cake – bag din chokoladekage i et krus

Ingen bliver kede af at få en lækker blød chokoladekage til dessert. Husk at prøve mikroovnen i stedet for ovnen, og at bage kagen i et krus i stedet for en form, en såkaldt mug cake. Hurtigt, nemt og bekvemt!

Kladdkaka I Mikron

Du skal bruge:
(Opskriften er til 2 personer, så hvis du skal bruge mere, kan du bare fordoble mængden.)

4 spsk. majsstivelse (maizena)
0,5 tsk. bagepulver
4 spsk. sukker
1 æg
0,5 tsk. vaniljesukker
1/4 tsk. salt
2 spsk. kakao
4 spsk. hasselnøddecreme, f.eks. nutella eller lignende
3 spsk. mælk
3 spsk. smeltet smør

Sådan gør du:
• Bland først alle de tørre ingredienser i en skål.
• Derefter tilsætter du alle de andre ingredienser og rører det sammen til en glat dej. 
• Hæld dejen i 2 større krus (til 2 portioner), men fyld dem ikke helt op, kun halvt.
• Giv krusene fuld effekt i mikroovnen. Begynd med 1 minut og derefter 20 sekunder ad gangen. Hold godt øje med dem, så de ikke flyder over.
• Tag dem ud, og servér med en klat flødeskum og friske bær!