Pige med æg i hånden

Her er nogle opskrifter på nemme retter, børn faktisk selv kan lave (når bare en voksen holder lidt øje med dem).

Opskrifter på retter, børn kan lave:

Mættende muffins

Børnene skal bruge:
3 dl hvedemel
1,5 dl grahamsmel
1 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
2 æg
0,5 dl olie
1,5 dl yoghurt

Fyld:
Hvad børnene kan lide, f.eks. ost efter eget valg og skinke/pålæg, hvis de kan lide det.

Sådan gør du:

  1. Indstil ovnen til 200 grader.
  2. Sæt muffinformene på en bageplade. Bland mel, salt og bagepulver i en skål.
  3. Tilsæt olie, æg og yoghurt, og bland det hurtigt til en dej.
  4. Fordel dejen i formene. Fyld formene ca. 3/4 op.
  5. Tryk fyldet ned i hver muffin.
  6. Bages midt i ovnen i ca. 20 minutter.

Ovnpandekage

Børnene skal bruge:
3 æg
4 dl hvedemel
8 dl letmælk
1 tsk. salt
(bacon i skiver, hvis de kan lide det).
Syltetøj som tilbehør.
Hytteost og revne grøntsager er også godt som tilbehør.

Sådan gør du:

  1. Indstil ovnen til 225 °C.
  2. Pisk æg, mælk, salt og hvedemel sammen til en jævn dej.
  3. Hæld dejen i et stort ovnfast fad eller en lille bradepande. Bages i 25-30 minutter.

Pizzasnegle

Børnene skal bruge:
1 pizzakit
1 æg
150 g ost
100 g skinke

Sådan gør du:

  1. Indstil ovnen til 200 °C.
  2. Rul dejen ud. Smør et tyndt lag tomatsauce på dejen på nær ca. 3 cm fra den ene langside.
  3. Riv osten, og drys den over. Skær skinken i strimler, og rul det hele sammen til en rulle.
  4. Skær rullen op, og læg pizzasneglene på en bageplade med bagepapir. Pensl med et sammenpisket æg.
  5. Bages midt i ovnen i ca. 10 minutter.

Pastasalat

Børnene skal bruge:
Pasta
Cherrytomater
1/2 agurk
En pakke brunchpølser
1/2 dåse majs

Dressing:
1 dl cremefraiche
2 spsk. ketchup
Salt
Peber

Sådan gør du:

  1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
  2. Skær pølserne i mindre stykker, og brun dem let på en pande.
  3. Halvér cherrytomaterne. Skræl agurken, og skær den i skiver. Bland pastaen med de øvrige ingredienser i en skål.
  4. Bland cremefraiche og ketchup. Smag til med salt og peber, og servér til pastaen.

Tomatsuppe

Børnene skal bruge:
1 løg
2 spsk. rapsolie
4 dl hakkede tomater
4 dl grøntsagsbouillon
1 tsk. oregano

Sådan gør du:

  1. Skræl og hak løget fint.
  2. Steg løget i madolie i en gryde.
  3. Tilsæt tomatpuré og grøntsagsbouillon. Kog i 5 minutter.
  4. Blend suppen i en blender, til den er glat. Kom suppen tilbage i gryden, og varm den igennem inden servering.