juice

Et glas appelsinjuice er opkvikkende, men indeholder det ikke for meget tilsat sukker? Vi afliver de fire mest almindelige myter om juice én gang for alle.

1. Juice indeholder tilsat sukker

Juice må ikke indeholde tilsat sukker. Det er forbudt i EU. I Danmark er navnet beskyttet i henhold til fødevareloven, og det betyder, at kun drikkevarer, der indeholder 100 % frugtjuice, må sælges som juice. Mange mennesker forveksler tilsat sukker med naturligt forekommende sukker og bliver derfor forvirrede. Selve juicen kommer altså fra den frugt, den er presset af, og må ikke indeholde tilsætningsstoffer.

2. Juice har en høj GI-værdi

Juice har en lav GI-værdi (glykæmisk indeks), dvs. at kroppen optager kulhydraterne langsomt. Syre sænker faktisk GI-værdien for hele måltidet. Appelsinjuice har en værdi på ca. 50, som er lidt højere end værdien for appelsiner. Appelsinjuice indeholder 9 % sukkerarter, heraf 27 % druesukker, 29 % fruktose og 44 % sakkarose.

Vidste du, at fruktose har det laveste GI af alle sukkerarter? Det betyder ikke, at du skal drikke en masse juice. Men du kan godt drikke et lille glas juice hver dag.

3. Juice indgår ikke i en sund kost

Forskningsundersøgelser viser, at mennesker, der drikker juice, generelt spiser sundere end mennesker, der ikke drikker juice. En britisk undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the Nutrition Society, viste, at:

"De personer, der drak juice, spiste mere frugt og grønt end dem, der ikke drak juice, og de havde større chance for at nå målet om at spise fem stykker frugt og grønt om dagen."

Juice er derfor ikke et tegn på dårlige spisevaner, snarere tværtimod. Et lille glas appelsinjuice kan være begyndelsen på en sundere kost.

4. Børn bør undgå at drikke juice, fordi det indeholder så meget sukker

Mange børn får ikke frugt og grønt nok i deres daglige kost. Hvis man fjerner juicen fra børns kost, betyder det, at de går glip af vigtige vitaminer og mineraler. Desuden viser forskning, at børn, der drikker juice, også spiser mere frugt og grønt. De er blevet vant til smagen af frugt og grønt, og det kan føre til sunde spisevaner i fremtiden.

Begynd hver dag med friskpresset juice!

Nu, hvor disse fire myter om juice er ryddet af vejen, kan du nyde et glas friskpresset juice med god samvittighed. Vælg de bedste frugter, og lær dig selv og dine børn at spise mere frugt og grønt i hverdagen. Lav din egen juice! Pres citrusfrugterne, og drik et lille glas juice om morgenen. Hvem ved, hvilke andre gode vaner det kan føre til.